Product compliance

En virksomhed skal have overblik over de forskellige krav, der stilles til deres produkter, både i lovgivningen, i standarder og fra kunder. Det er vigtigt, fordi virksomheden står til ansvar overfor sine kunder og myndighederne, at de efterlever reglerne.

Hvad er product compliance?

Produktkrav bliver stadigt mere komplekse. Ud over de normale tekniske krav spiller lovgivningsmæssige bestemmelser stadig en vigtigere rolle.

Når reguleringen og standarder ikke overholdes, kan det få vidtrækkende konsekvenser.  Jeres virksomhedsnavn kan blive skadet betydeligt i offentligheden, og I kan miste vigtige kunder samt få en bøde for den manglende overholdelse af reglerne.

Dette ændrede fokus i reglerne betyder, at langt flere virksomheder end tidligere er berørt af miljølovgivningen. Det er ikke længere kun dem, der producerer produkter, der er berørt af miljølovgivningen, men også jer, der markedsfører forskellige produkter, I måske har importeret fra producenter rundt om i verden. Det kan både være almindelige forbrugerprodukter eller produkter rettet til specielle brug.

Får I styr på produktreguleringen og standarder, har I både meget nemmere ved at have en god dialog med jeres kunder og opfylde deres krav, som tit går længere end reguleringen. I kan bruge jeres viden i produktudviklingen, i arbejdet med CSR og verdensmålene.

Link til rådgivning

 

Baggrunden for de nye miljødagsorden

I takt med, at der er kommet rigtigt godt styr på selve produktionsforholdene, er der i de sidste 10-15 år kommet et stort fokus på produkterne, deres miljøbelastning og ressourcetræk.

Hvilke krav, der stilles, afhænger af, hvad det er for et produkt, vi taler om. Indhold af problematiske kemikalier og krav til sikkerhed i brugen er dog centrale punkter for dem alle.

Det er et internationalt fokus, og der er på europæisk niveau gennemført mange reguleringer på produktområder, lige som der på internationalt niveau er en række standarder, der skal overholdes for de enkelte produktgrupper.

Hvilke produkter er reguleret?

Det er alle produkter, der er reguleret.

Vi finder det alle helt naturligt, at der stilles krav til medicin og vores fødevarer. Disse to områder har været omfattet af stramme reguleringer i mange år. Der er imidlertid kommet flere områder til, som nu bliver reguleret, og der kommer forsat nye til i de kommende år.

Der er særligt reguleret for al elektronik, legetøj, emballager, byggematerialer, biocider, kosmetik, maskiner

Kemien er helt central i alle disse reguleringer, fordi alt hvad vi omgiver os med, som udgangspunkt er 100% kemiske stoffer. Det tænker vi bare ikke så meget på, når vi står med mobiltelefonen i hånden eller tager de røde gummistøvler på.

Kemien er derfor også en central del af hele produktreguleringen.

Link til REACH

Produktoverholdelse betyder, at der er bevis for, at produktet opfylder de væsentlige krav i form af direktiver, forordninger og harmoniserede standarder. Korrekt styring af produktoverholdelse, og processerne omkring det, sparer tid, reducerer omkostninger og gør det muligt for virksomheder at forbygge risiko for at komme i pressens og myndighedernes søgelys.

Hvilke reguleringer er produktorienteret?

REACH forordning er den overordnede kemikalieregulering for producenter/leverandører af kemiske stoffer, der der bruger dem i f.eks. maling og rengøringsmidler, for de problematiske stoffer der kan være i  de non-food varer vi omgiver os med

CLP-forordning – der angiver systemet for den information der skal følge klassificerede kemiske stoffer/blandinger. Man kan kalde CPL for det sprog der bruges, når der skal informeres om kemien

RoHs-direktiv – regulere kemiske stoffer i elektrisk udstyr og forbyder brug af konkrete kemiske stoffer og stiller krav om sikkerhed via en CE mærkning

Batteridirektivet -tilsvarende regulering som RoHs blot med batteriet som sit udgangspunkt

Legetøjsdirektiv– regulere specifikt legetøj der begrænser brug af  problematiske kemiske stoffer og stiler krav via en CE mærkning til sikkert brug

Byggevareforordning-regulerer hele byggevareområdet for både sikkerhed via CE mærkning, krav til stabilitet og holdbarhed og begrænsning i brug af problematiske stoffer

Kosmetikforordning-regulerer kosmetiske produkter igennem bl.a. positivliste over hvilke stoffer der må indgå i kosmetikprodukter

Biocidforordning– regulere de stoffer der anvendes som anti-bakterielle midler og stiller krav om hvilke biocider der må anvendes og en godkendelsesordning

Emballagedirektiv– regulerer mængden af emballager med krav om minimering af mængden og særlige krav til indholdsstoffer specielt for emballage til fødevarer

Plastdirektivet – regulerer plast og det er i dette direktiv vi finde det kommende forbud mod engangsvarer.

Ecodesign- direktiv – direktivet har haft fokus på elektrisk udstyr og deres energiforbrug, men udvides nu til at omfatte andre områder

Maskindirektivet – regulere det sundheds og sikkerhedsmæssige for maskiner, herunder en CE mærkning

I det omfang der er tale om direktiver skal de implementeres i national lovgivning. Derfor skal I være opmærksomme på, at der i forbindelse med implementering  kommer yderligere krav på. Det er f.eks. tilfældet med legetøj.

Reguleringer der har sammenhæng med den produktorienterede regulering

Affaldsrammedirektivet – lægger rammerne for håndtering af alle genstande-flydende som faste og for hvordan de skal håndteres i affaldsfasen. Affaldsrammedirektivet har netop været igennem en revidering med henblik på at optimere det i forhold til den cirkulære økonomi.

WEEE-direktiv – giver producenter af elektronisk udstyr ansvar for affaldshåndteringen og gælder derfor for al elektronik og batterier.

Det er ikke kun en regulering, der gælder for ens produkt

Umiddelbart kan det virke meget enkelt. Markedsfører  jeres virksomhed elektronik, er I omfattet af RoHs direktivet. Men I skal under alle omstændigheder også forholde jer til REACH, og indgår jeres elektronik  i et vindue og så skal I også tage højde for byggevareforordningen, i et stykke legetøj til legetøjsdirektivet. Jeres produkt bliver sandsynligvis emballeret, så det kan komme sikkert frem, derfor også emballagedirektivet.

Som leverandør af elektronik er I også omfattet af  WEEE-direktivet, der pålægger jer producentansvar, og senest i 2025 bliver I pålagt et udvidet producentansvar på emballage. Dette selvom I ikke er producenter, men markedsfører elektronik og bruger emballage.

 

Advokat

Vi yder advokathjælp til virksomheder såvel som til private.

Konsulent-
rådgivning

Vi har i mange år arbejdet som projektledere og projektansvarlige.