En kort introduktion til REACH-forordningen.

Der er sket meget på  kemikalieområdet igennem årene og reguleringen er blevet mere og mere stram. Det er sket via FN og EU.

Den 1. juni 2007 trådte REACH -forordningen i kraft, og dermed fik EU en samlet regulering på kemikalieområdet. Når der reguleres med en forordning betyder det, at de enkelte medlemslande skal rette ind og ikke vedtage national lovgivning der er i strid med de regler som forordningen sætter.

REACH har 2 spor, men udgangspunktet for begge spor er det enkelte kemiske stof og det er uanset om stoffet er  alene, indgår i en blanding med andre stoffer, f.eks. i en maling, eller om stoffet indgår i en vare, som f.eks. elektronik, tøj eller legetøj.

Udgangspunktet og 1. spor

REACH står for:

  • Registrering
  • Evaluering
  • Autorisation
  • af K(CH)emiske stoffer.

Alle kemiske stoffer er omfattet af REACH-forordningen, medmindre de anvendes indenfor områder der har egne specieller reguleringer. Det er der for medicin, fødevarer, pesticider, biocider delvist for kosmetik.

Der er stoffer der er dokumenteret harmløse og disse stoffer er undtaget for kravene , ligesom det der graves op af jorden og tages direkte i brug uden kemisk modificering heller ikke er omfattet. Disse undtagelse findes i bilag 4 og 5.

Stoffer der indgår i nyttiggjort materiale har en lempelse i forhold til registrering for at understøtte nyttiggørelse. 

To central principper i REACH

  • et kemisk stof, i sig selv i en blanding eller i en artikel, må ikke markedsføres uden der er data på stoffet
  • det er industrien der bærer ansvaret for at et kemisk stof, I sig selv i en blanding eller i en artikel kan bruges sikkert i forhold til sundhed og miljø. (se, hvad en ”artikel” er nedenfor.

Stoffets gang i en værdikæde – i mange værdikæder

Et kemisk stof produceres enten her i Europa eller importeret fra lande udenfor. Stoffet sælges videre til måske en råvareleverandør og videre ud til en “formulator”, som blander stoffer og råvarer sammen efter en recept og får f.eks. en maling, en lim, et rengøringsmiddel eller en creme ud af det. Det kalder vi en kemisk blanding og den sælges videre ud i værdikæden enten til en professionel industriel bruger, en håndværker, en forretning eller en privat

Registreringen – det centrale udgangspunkt

De 2 centrale principper der gælder for REACH er ført ud i det praktiske med, at alle producenter eller importører af et kemisk stof skal registrere det til det europæiske kemikalieagentur ECHA.

Link til ECHA: 

Det gælder for hver enkelt stofproducent eller leverandør, som markedsfører 1 ton eller derover årligt af et enkelt kemisk stof.

Da et kemisk stof som oftest har flere producenter og leverandører vil et stof blive registreret af flere og dermed er der flere registreringer af det samme stof.

Der blev registreret over tre omgange, hvor den sidste fandt sted i 2018. Herefter er godt 25.000 forskellige kemiske stoffer registreret og findes på ECHA ‘s database for registrerede stoffer.

Begynder en producent at producere nye stoffer eller importere de nye, skal de registreres før de må markedsføres.

SIEF-grupper for hvert stof

Inden registreringerne blev sat i gang, præ-registrerede de virksomheder der var klar over de havde stoffer der skulle registreres. Dette skete også til det europæiske kemikalieagentur, ECHA..

De virksomheder der skulle registrere det samme stof blev sat sammen i en grupper- SIEF -grupper- og hver gruppe fik ansvaret for at samle data ind til brug for de enkelte registreringer.

Det er således stofproducenter/leverandører af de enkelte kemiske stoffer, der har den største udfordring, fordi de skal registrere de kemiske stoffer inden de må markedsføre dem. Det er dyrt og kræver stor indsigt for at udføre dette arbejde.

De der bruger stofferne skal ikke som udgangspunkt registrere. Men I skal være opmærksom på, hvis I importerer et kemisk stof, en råvare eller  en kemisk blanding fra et ikke-EU land kan I så med et registreringsvar.

I skal registrere, hvis I importere 1 ton eller mere årligt af et konkret stof. Det er ligegyldigt om I importerer stoffet i sig selv eller flere stoffer  i en blanding.

Importerer I f.eks. en maling fra Korea består denne maling af en mange forskellige stoffer. I skal have oplysninger om, hvilke stoffer og med hvilken andel de indgår i den færdige maling, så I kan vurdere om, hvor mange af stofferne I kommer over det ene ton årligt.

Informationer om sikkert brug

Det er ikke nyt, at der skal  sendes informationer i form af sikkerhedsdatablade, SDS, med ud i værdikæden, hvis stoffet eller blandingen er klassificeret. Det vil sige, hvis stoffet eller blandingen har nogle negative egenskaber der kan skade sundhed eller miljøet.

Der skal fortsat sendes sikkerhedsdatablad med ud til de professionelle brugere, der informerer om faren, med ud i forsyningskæden for klassificerede stoffer og blandinger. Dette krav er fastholdt, men suppleret med et krav om, at der også medsendes et eksponeringsscenarie ( for årlige tonnager på 10 tons  og derover), der skal informere de professionelle  brugere om eventuelle risici i forhold til sundhed og miljø, og hvordan risikoen kan mindskes.

Informationerne bygger på de oplysninger der er afleveret i registreringen til ECHA.

Ud over SDS og eksponeringsscenarier skal et klassificeret stof eller blanding have en mærkning på etiketten efter CLP-forordningen og det er en information som private forbrugere kan bruge.

For man kan udarbejde et ordentligt eksponeringsscenarie skal man vide, hvad stoffet og blandingen bliver brugt til. Derfor samles anvendelser op, så stofproducenten eller leverandøren kan give de nødvendige informationer til de konkrete anvendelser.

Der er udarbejdet et system, hvor informationerne systematiseres. Det er et arbejde der udføres primært af distributør leddet

De problematiske stoffer er i en særlig liga

Der er kemisk stoffer der er problematiske og nogle der er særlig problematiske.

Disse stoffer har i REACH en særlig bevågenhed og det er her vi kommer ind på “A” i REACH. Når et stof er registret bliver en del af evalueret af ECHA i samarbejde med medlemsstaternes miljøstyrelser e. lign. Inden REACH trådte i kraft var der selvfølgelig allerede viden om nogle problematiske stoffer, men med REACH er der etableret et langt mere kvalificeret system, så flere stoffer bliver afdækket og der kommer flere problematiske.

De stoffer der især er fokus på er de:

  • kræftfremkaldende
  • mutagene
  • reproduktionstoksiske,
  • persistente
  • bioakkumulerende
  • toksiske og hormonforstyrende

Når disse stoffer afdækkes under evalueringen bliver de foreslået optaget på Kandidatlisten. Det sker 2 gange årligt og pt er der 209 stoffer på denne liste.

Det primær formål med Kandidatlisten er at fortælle industrien, at disse stoffer ” kandiderer” til at blive optaget på autorisationsbilaget, så arbejdet med at skifte det ud med et mindre problematisk stof kan starte op.

Når stoffet kommer videre og optages det på  bilag XIV, autorisationsbilaget, der er pt. på 54 stoffer. Der bliver fastsat en “solnedgangsdato”, hvor stoffet som udgangspunkt ikke må markedsføres, importeres og bruges inden for EU.

Der kan dog gives en autorisation eller en godkendelse, formelt fra EU -Kommissionen.

Der skal søges om denne autorisation og der er altid fastsat en konkret dato for, hvornår senest en ansøgningen skal indsendes. Der skal i ansøgningen redegøres og dokumenteres for, hvorfor det er nødvendigt at bruge det pågældende stof og det ikke kan erstattes af et mindre problematisk et og det skal dokumenteres, at stoffet kan bruges så sikkert som overhoved muligt.

Det er en dyrt og besværligt og hertil kommer også betaling af en afgift.

Bliver der givet en autorisation, godkendelse, så er den tidsbegrænset og tiden skal bruges på at finde et alternativt stof.

Det manglende “B” -begrænsningsbilaget

Ud over autorisationsordningen er der bilag XVII for begrænsninger. Under evalueringen af de registreredes stoffer kan man nå frem til, at et stof godt kan bruges sikkert i nogle tilfælde, men ikke i andre.

F.eks. kan det være mere sikkert at anvende et stof professionelt end privat, fordi der kan stilles krav til arbejdsmiljøet. Der kan være sårbare grupper der ikke skal eksponeres af et stof, mens andre godt kan tåle det. Det kan være børn der skal beskyttes.

Der er her tale om konkrete begrænsninger og de findes i dette bilag XVII Kommer et stof på dette begrænsningsbilag skal I der markedsfører det og de der bruger det være opmærksomme.

Advokat

Vi yder advokathjælp til virksomheder såvel som til private.

Konsulent-
rådgivning

Vi har i mange år arbejdet som projektledere og projektansvarlige.