SCIP databasen

Markedsfører du en vare eller delkomponenter, i REACH sprog  “artikler” og “artikeldele”, og der et indehold af et eller flere Kandidatlistestoffer med 0,1 vægt% eller mere, så har du længe haft en pligt til at informere dine kunder om det. Samme forpligtigelse gælder for også for emballagen.

Link til Kandidatlisten

Desværre er det ikke en regel som overholdes særligt godt, sandsynligvis fordi den er svær at gå til.

Nu strammes grebet for virksomhederne og fra 5. januar 2021 skal der anmeldes til en nyetableret SCIP-database, som bestyres af det europæiske kemikalieagentur, ECHA.

Stramningen findes i affaldsrammedirektivet som blev revideret i 2018 og formålet med denne pligt er at få en viden om, hvor de særlig problematiske stoffer gemmer sig i affaldet, så stofferne ikke kommer ud i miljøet eller påvirker vores sundhed. Overholder man ikke denne forpligtigelse kan der tildeles en bøde.

Hvem gælder denne indberetningspligt for?

Hvis de artikler og artikeldele du:

producerer

samler

importerer

distribuerer

indeholder særligt problematiske stoffer på ECHA ‘s Kandidatliste i en koncentration på  0,1 vægt % eller derover, skal du anmelde dem til SCIP-databasen.

Du skal også anmelde for eventuelle Kandidatlistestoffer i  emballagen.

Derimod skal du ikke anmelde, hvis du leverer artikler direkte og udelukkende til forbrugere f.eks. en detailhandel.

Hvad skal indberettes

Har I anmeldelsespligt skal der i anmeldelsen være :

  • oplysninger, der gør det muligt at identificere artiklen f.eks. brand, model, type
  • navn, koncentrationsinterval og angivelse af, hvor stoffet/stofferne på Kandidatlisten findes i den pågældende artikel
  • andre oplysninger, der gør det muligt at anvende artiklen på en sikker måde, navnlig oplysninger, der sikrer, at artiklen forvaltes korrekt, så snart den er blevet til affald.

De oplysninger der lægges ind i SCP databasen bliver offentligt tilgængeligt.

Der skal indgives ret detaljerede oplysninger og det kan være et ret omfattende arbejde at give sig i kast med, men det kan være anledningen til at gøre op med problematiske stoffer i jeres artikler eller artikeldele

Læs mere på ECHAS hjemmeside, se link

Link 

Hvordan griber I opgaven an

Der skal gås systematisk til værks. I har måske allerede været i dialog med jeres leverandører omkring kandidatlistestoffer i jeres artikler eller artikeldele. Men har grundlaget for denne dialog været et spørgsmål om der skulle gemme sig et af de pt. 209 stoffer i en artikeldel er det svar I fået tilbage, hvis I overhoved har fået et, ikke brugbart.

Det er nødvendigt at kredse det bedre ind, hvilke af de Kandidatlistestoffer der kan være i de artikler eller dele som I køber fra andre for at skabe en seriøs dialog med leverandøren. I kan også blive nød til at benytte jer af tests, for at være sikre på at jeres informationer er troværdige.

Det bedste udgangspunkt vil være at have artikler og artikeldele, som ikke har indhold af Kandidatlistestoffer, men det kræver en meget tæt dialog og en tillid til ens leverandør før man er sikker på at nå dertil. To gange årligt suppleres listen med nye stoffer, så det er en proces der hele tiden skal følges op.

Det er vigtig, at der på virksomheden er en bred viden om de forpligtigelser der er, hvis der i en artikel eller artikeldel er et Kandidatlistestof, og der samarbejdes på tværs af funktioner, så det kan sikres man opfylder sine forpligtigelser. Lige så vigtigt er det, at der samarbejdes om at få Kandidatlistestoffer ud af sine artikler og artikeldele.

Link til : rådgivning

Advokat

Vi yder advokathjælp til virksomheder såvel som til private.

Konsulent-
rådgivning

Vi har i mange år arbejdet som projektledere og projektansvarlige.