Send mail

Cirkulær kemi

Alene i Danmark anvendes der godt 37.000 tons opløsningsmidler årligt, og tilsvarende mængder af syrer/baser. Disse stoffer anvendes på måder, hvor de fortsat er tilstede efter endt brug. Mængden svarer til det, der bruges som proceskemikalier inden for pharmaindustrien i Danmark.

Ved at foretage nogle mindre ændringer, hos den første bruger af de kemiske stoffer, kan det sikres, at stofferne igen kan anvendes i andre industrier og dermed forlænge deres levetid og behovet for nyproducerede kemiske stoffer falder. I dag bliver de brugte stoffer afhændet som farligt affald. Ved i stedet at opsamle de enkelte brugte kemiske stoffer, renses for eventuelle urenheder og gøres klar til anvendelse i andre forsyningskæder og led.

Eksempelvis anvendes der i medicinalindustrien store mængder ethanol som et proceshjælpestof. Ethanolen er stadig til stede efter brugen af det og ethanolen vil kunne blive anvendt i forskellige produkter. Ethanol er aktivstoffet i vores håndsprit, og det indgår i bl.a. rengøringsmidler.

Kombinationen af vores store viden på miljøreguleringsområdet og forståelsen for kemi, betød at vi blev valgt som projektleder og juridisk konsulent på et større MUDP- projekt, som netop tog udgangspunkt i de proceshjælpestoffer, der anvendes i bl.a. pharmaindustrien med henblik på at afdække om det teknisk og juridisk kan lade sig gøre at bruge stofferne flere gange.

Link til projektrapporten: https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2020/aug/generering-og-anvendelse-af-sekundaere-kemiske-ressourcer-gear/

For at se denne Youtube video skal du acceptere marketing cookies

Administrer samtykke

Den juridiske side af anvendelse af cirkulære kemiske stoffer

Da GEAR-projektet startede op, var der mange, der mente, at det var juraen, der spændte ben for, at kemiske stoffer kunne anvendes flere gange. Det var derfor vigtigt at få en hurtig afklaring på, om det skulle være tilfældet. Det var vores opgave at afklare, om affaldslovgivningen og REACH spiller sammen.

Konklusionen på dette blev:

at de anvendte proceskemikalier, cirkulære stoffer, der kan anvendes i andre værdikæder og -led skal markedsføres under iagttagelse af kemikaliereguleringen, REACH- og CLP-forordningerne for at have rammerne for det sikre brug
at der er flere veje til, at de cirkulære stoffer omfattes af REACH og CLP
at optimalt skal de cirkulære stoffers status defineres som biprodukter og dermed fortsætte med at være reguleret af kemikaliereguleringen, REACH og CLP

at, i situationer, hvor de cirkulære stoffer ikke accepteres som biprodukter eller genbrugt og derfor er affald, skal stofferne igennem en renseproces, der sikrer et kvalitetsniveau, der kan få de anvendte stoffer ud af affaldsreguleringen og ind under REACH og CLP. Den nyttiggørelsesproces, der skal gennemføres vil være at betragte som en forberedelse til genbrug
at molekylerne, som udgør det kemiske stof, f.eks. ethanol, er intakte efter 1. brug og rensning og således ikke ændres efter en nyttiggørelsesproces
at stoffet således opfylder REACH- forordningens artikel 2,7, d ’s krav vedr. nyttiggørelse og omfattes således igen af REACH, når det skal videreanvendes
at, hvor rensning ikke er nødvendig, er der tale om direkte genbrug.

Projektets hovedkonklusion var:

Ved brug af cirkulær kemi konkurrence-udsættes produktionen af primære tilsvarende stoffer, men kun:

hvis kvaliteten af de cirkulære kemiske stoffer matcher kvalitetskravene til de primære kemiske stoffer
hvis de mødes af de samme lovgivningsmæssige krav, som de primære tilsvarende gør
hvis det økonomisk kan svare sig for den virksomhed, der anvender de kemiske stoffer første gang, såvel som for de downstream brugere, der skifter fra at anvende et primært kemisk stof til et cirkulært tilsvarende.

SUCCESEN MED DET 1. PROJEKT HAR NU FØRT TIL EN FORTSÆTTELSE

Det 1. projekt-“GEAR-projektet” afdækkede, at der er behov for at udvikle rensemetoder til de brugte proceshjælpestoffer, så både de miljø/energimæssige hensyn tilgodeses og det sikres, at brugernes krav til kvalitet opfyldes.

Der findes i dag rensemetoder, men i følge vores vurdering, var de ikke er gode nok. Heldigvis har MUDP bestyrelsen og Miljøstyrelsen været enig i denne antagelse, og har derfor bevilget os en fortsættelse med et GEAR 1 projekt, hvor der skal udvikles rensemetoder.

Det er også vigtigt, at der etableres symbiose-samarbejder mellem forskellige led i værdikæderne. I projektet skal vi derfor også udvikle rammer for forretningsmodeller og give bud på, hvordan kontrakter parterne imellem kan se ud.

Vi starter op 1. december og har så 1½-2 år til at løse vores opgaver.

Uden for projektet vil der i et samarbejde med Miljømærke Danmark med henblik på en afklaring af, hvordan de cirkulære stoffer kan få indpas i miljømærkede produkter.

Hvem er med?

Aktør

Rolle

Norlex Chemicals A/S Chemicals A/S

Udvikling af renseteknologier

Aalborg Universitet

Forsknings ekspertise inden for
membran teknologi

Borup kemi

Potentiel nedstrøms bruger af oprensede solventer

Alumichem A/S

Potentiel nedstrøms bruger af oprensede stoffer

Leo Pharma A/S

Bruger af jomfruelige solventer, leverandør af brugte solventer

Chr. Olesen Synthesis

Bruger af jomfruelige solventer, leverandør af brugte solventer

Miljømærkning Danmark

Ansvarlig for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og uafhængig kontrolinstans i forhold til mærker. Deltager i interessegruppen

Norlex Chemicals A/S Chemicals A/S

Udvikling af renseteknologier

Aktør

Rolle

Brenntag Nordic A/S

Distributør, logistik, viden om marked

og markedskrav.

Helms Skandinavien A/S

Distributør, logistik, viden om marked og markedskrav.

LIF

Brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark

Dansk Erhverv

Erhvervsorganisation

Kosmetik & Hygiejne Branchen

Brancheorganisation for Kosmetik- og hygiejnebranchen

Juraad ApS

Konsulent, projekt sekretariat

DHI A/S

Teksnisk rådgiver

Projektet har særligt afdækket de tekniske muligheder og udfordringer for, at der kan ske en ændring hos de virksomheder, der anvender jomfruelige stoffer, hvor stofferne efter endt brug fortsat er tilstede, og derfor ikke er brugt. Det er undersøgt, hvilke tekniske ændringer hos primærbrugerne, der skal til for, at disse stoffer kan klargøres til brug i andre værdikæder og -led i stedet for at blive afviklet som affald.

Mængden af anvendte, men ikke forbrugte stoffer er langt større end projektgruppen antog ved projektets start. Som udgangspunkt er der derfor også et langt større potentiale end først antaget, hvis levetiden for de anvendte stoffer, forlænges, og de anvendes flere gange, hvilket er muligt da de samme typer af stoffer anvendes, som jomfruelige stoffer i f.eks. lime, fugemasser, maling og rengøringsmidler. Det skal understreges, at mængderne bygger på et konservativt estimat ud fra de faktiske tal, der er fremkommet undervejs i arbejdet med projektet.

Ved at sikre en forlængelse af stoffers levetid, reduceres behovet for ny-producerede tilsvarende stoffer med opnåelse af en væsentlig reduktion af CO2 udslippet, og af mængderne af affald. Dette er påvist i et europæiske studie foretaget af

European Solvent Recycler Group

Udgangspunktet for projektet har derfor været at afsøge mulighederne og identificere barrierer for, at de anvendte, men ikke forbrugte, stoffer, forlænger deres levetid ved, at de erstatter tilsvarende jomfruelige, der anvendes i downstreambrugere.

Mulighederne for at imødekomme downstreambrugeres krav til kvalitet af den anvendte kemi er ligeledes afdækket, ligesom de juridiske muligheder og eventuelle forhindringer er kortlagt for, at de anvendte kemiske stoffer kan finde anvendelse i downstreambrugere.

Projektgruppen oplevede i en enkelt case, at et biobaseret stof blev foretrukket frem for et cirkulært tilsvarende stof. Dette var overraskende, da et biobaseret stof, fremstillet uden for Europa, sandsynligvis har et betydelig højere CO2 aftryk end det tilsvarende cirkulære. Der er ikke krav om anvendelse af biobaserede produkter i de almindeligt anvendte miljømærker, men der er behov for, at der tages stilling till, hvorvidt de cirkulære stoffer kan opfylde kriterierne i miljømærker, og hvad der skal til for, at de anerkendes.

Det tekniske resultat af projektet kan sammenfattes med at:

nyttiggørelse af kemikalier spiller ind i den miljøpolitiske agenda om cirkulær økonomi som en praktisk og konkret måde, virksomheder kan arbejde med bæredygtig produktion på
der er konkrete tekniske barrierer, som skal løses. Der er urenheder i de brugte proceskemikalier, fx farmaceutiske mellemprodukter, hvor aktørerne har en interesse i, at urenhederne ikke forhindrer genanvendelse teknisk set, men heller ikke giver effekter på menneske eller miljø
rensning er en nøgleovervejelse inden for cirkulær kemi, for at give sikkerhed for både primære og downstream-virksomheder og for at styre hver eneste risiko
at det derfor er vigtigt, at der sker en videreudvikling af eksisterende rensemetoder, så de miljømæssigt og energimæssigt er optimale, samtidig med at det opnåede rensningsresultat opfylder en downstream-brugers kravspecifikationer
der er en interesse for – og kapacitet – hos distributørerne til at løse de logistiske problemer, medvirke til udformning af kvalitetskrav, foruden at identificere brugere af cirkulære kemikalier.

Det juridiske resultat af projektet kan sammenfattes til:

at de anvendte proceskemikalier, cirkulære stoffer, der kan anvendes i andre værdikæder og – led skal markedsføres under iagttagelse af kemikaliereguleringen, REACH- og CLP-forordningerne
at der er flere veje til, at de cirkulære stoffer omfattes af REACH og CLP
at optimalt skal de cirkulære stoffers status defineres som biprodukter, og dermed fortsætte med at være reguleret af kemikaliereguleringen, REACH og CLP.
at, i situationer, hvor de cirkulære stoffer, ikke accepteres som biprodukter eller genbrugt og derfor er affald, skal stofferne igennem en renseproces, der sikrer et kvalitetsniveau der kan få de anvendte stoffer ud af affaldsreguleringen og ind under REACH og CLP. Den nyttiggørelsesproces der skal gennemføres vil være at betragte som en forberedelse til genbrug.
at molekylerne, som udgør det kemiske stof, f.eks. ethanol, er intakte efter 1. brug og rensning og således ikke ændres efter en nyttiggørelsesproces
at stoffet således opfylder REACH- forordningens artikel 2,7, d ’s krav vedr. nyttiggørelse og omfattes således igen af REACH, når det skal videreanvendes.
at, hvor rensning ikke er nødvendig, er der tale om direkte genbrug.

Ved brug af cirkulær kemi konkurrenceudsættes produktionen af primære tilsvarende stoffer, men kun:

hvis kvaliteten af de cirkulære kemiske stoffer matcher kvalitetskravene til de primære kemiske stoffer.
hvis de mødes af de samme lovgivningsmæssige krav, som de primære tilsvarende gør
hvis det økonomisk kan svare sig for såvel den virksomhed, der anvender de kemiske stoffer første gang, som for de downstreambrugere, der skifter fra at anvende et primært kemisk stof til et cirkulært tilsvarende.

Projektets resultater er sammenfattet på Kemi & Life Science hjemmeside.

Ved projektafslutning arbejdede bl.a. Nordisk Aluminat A/S og distributører videre med at erstatte jomfruelig eddikesyrer med en cirkulær eddikesyrer i tømidler. Der vil være en indkøringsfase, men der er allerede afsat cirkulære tømidler. Potentialet er stort, især hvis den cirkulære eddikesyrer kan anerkendes i de tø -midler som er miljømærkede, hvilket ikke er muligt på nuværende tidspunkt.