To central principper i REACH​

SIEF-grupper for hvert stof

Inden registreringerne blev sat i gang, præ-registrerede de virksomheder der var klar over de havde stoffer der skulle registreres. Dette skete også til det europæiske kemikalieagentur, ECHA..

​

De virksomheder der skulle registrere det samme stof blev sat sammen i en grupper- SIEF -grupper- og hver gruppe fik ansvaret for at samle data ind til brug for de enkelte registreringer.

​

Det er således stofproducenter/leverandører af de enkelte kemiske stoffer, der har den største udfordring, fordi de skal registrere de kemiske stoffer inden de må markedsføre dem. Det er dyrt og kræver stor indsigt for at udføre dette arbejde.

​

De der bruger stofferne skal ikke som udgangspunkt registrere. Men I skal være opmærksom på, hvis I importerer et kemisk stof, en råvare eller en kemisk blanding fra et ikke-EU land kan I så med et registreringsvar.

​

I skal registrere, hvis I importere 1 ton eller mere årligt af et konkret stof. Det er ligegyldigt om I importerer stoffet i sig selv eller flere stoffer i en blanding.

​

Importerer I f.eks. en maling fra Korea består denne maling af en mange forskellige stoffer. I skal have oplysninger om, hvilke stoffer og med hvilken andel de indgår i den færdige maling, så I kan vurdere om, hvor mange af stofferne I kommer over det ene ton årligt.​

Informationer om sikkert brug

Det er ikke nyt, at der skal sendes informationer i form af sikkerhedsdatablade, SDS, med ud i værdikæden, hvis stoffet eller blandingen er klassificeret. Det vil sige, hvis stoffet eller blandingen har nogle negative egenskaber der kan skade sundhed eller miljøet.

​

Der skal fortsat sendes sikkerhedsdatablad med ud til de professionelle brugere, der informerer om faren, med ud i forsyningskæden for klassificerede stoffer og blandinger.

​

Dette krav er fastholdt, men suppleret med et krav om, at der også medsendes et eksponeringsscenarie ( for årlige tonnager på 10 tons og derover), der skal informere de professionelle brugere om eventuelle risici i forhold til sundhed og miljø, og hvordan risikoen kan mindskes.

​

Informationerne bygger på de oplysninger der er afleveret i registreringen til ECHA.

Ud over SDS og eksponeringsscenarier skal et klassificeret stof eller blanding have en mærkning på etiketten efter CLP-forordningen og det er en information som private forbrugere kan bruge.

​

For man kan udarbejde et ordentligt eksponeringsscenarie skal man vide, hvad stoffet og blandingen bliver brugt til. Derfor samles anvendelser op, så stofproducenten eller leverandøren kan give de nødvendige informationer til de konkrete anvendelser.

​

Der er udarbejdet et system, hvor informationerne systematiseres. Det er et arbejde der udføres primært af distributør leddet

Det primær formål med Kandidatlisten er at fortælle industrien, at disse stoffer ” kandiderer” til at blive optaget på autorisationsbilaget, så arbejdet med at skifte det ud med et mindre problematisk stof kan starte op.

​

Når stoffet kommer videre og optages det på bilag XIV, autorisationsbilaget, der er pt. på 54 stoffer. Der bliver fastsat en “solnedgangsdato”, hvor stoffet som udgangspunkt ikke må markedsføres, importeres og bruges inden for EU.

​

Der kan dog gives en autorisation eller en godkendelse, formelt fra EU -Kommissionen.

Der skal søges om denne autorisation og der er altid fastsat en konkret dato for, hvornår senest en ansøgningen skal indsendes. Der skal i ansøgningen redegøres og dokumenteres for, hvorfor det er nødvendigt at bruge det pågældende stof og det ikke kan erstattes af et mindre problematisk et og det skal dokumenteres, at stoffet kan bruges så sikkert som overhoved muligt.

​

Det er en dyrt og besværligt og hertil kommer også betaling af en afgift.

Bliver der givet en autorisation, godkendelse, så er den tidsbegrænset og tiden skal bruges på at finde et alternativt stof.